Få nye kaffeoplevelser fra hele verden med Nespresso

Den kedelige filterkaffes dage er talte, for danskerne har taget luksuskaffen til sig. Vi vil forkæles med eksklusive smagsoplevelser fra hele verden og gerne en god historie bag bønnerne. Ifølge livsstilsekspert Mads Christensen er kvalitetskaffen et tegn på, at vi i stigende grad ’professionaliserer’ vores hjem og vores forbrug for at få luksus i hverdagen. Som med vin og chokolade har vi forskellige præferencer, når det kommer til kaffens smag, intensitet og oprindelse. Nu lancerer Nespresso fire helt nye Grand Cru espressovarianter, så du kan finde din favorit og kræse for gæsterne med perfekt espressokaffe – med et strejf af Columbia, Brasilien og Indien. Smag de nye varianter hos din lokale forhandler.

Danmark er et af de tre mest kaffedrikkende lande i verden, men vi stiller stadigt højere krav til de populære bønner. Kaffen er nemlig en kilde til energi og et pusterum i en hektisk hverdag. Og en undersøgelse af danskernes kaffevaner udarbejdet af Analyse Danmark viser, at næsten halvdelen af de adspurgte betragter kaffe som en vigtig del af hyggeligt samvær. Så hvad end vi drikker kaffen på café eller hjemme i stuen, vil vi have en smagsoplevelse. Derfor foretrækker flere og flere danskere frisk espressokaffe med delikat aroma, crema og fylde frem for den klassiske tynde og kønsløse filterkaffe, der har stået på kanden i timevis. Ifølge feinschmecker og livsstilsekspert Mads Christensen er kaffe blevet et statussymbol for kvalitetsbevidste forbrugere:

”Vi oplever en stigende tendens til, at danskerne ’professionaliserer’ deres hjem. Det hænger bl.a. sammen med mændenes indtog i køkkenet. Vi har et helt rack af Global-knive, vi har ismaskiner og smoothieblendere. Og espressomaskinen er en vigtig brik. Kvalitetskaffe er blevet en eksponent for luksus i hverdagen, som vi ikke går på kompromis med. Og man vil gerne kunne fortælle en god historie om de forskellige typer kaffe og hvor bønnerne kommer fra. Kaffe må gerne være omgærdet af lidt mystik”, siger Mads Christensen. (mere…)

Published in: on 25. november 2009 at 2:00 pm  Skriv en kommentar  

Nespresso hylder storbykaffen

CitiZ er navnet på en ny eksklusiv serie af luksus espressomaskiner fra Nespresso. Og hverken det urbant klingende navn eller det skyline-inspirerede design er nogen tilfældighed. Serien er nemlig en hyldest til den moderne storby-livsstil, hvor funktionalitet og design går op i en enhed. De tre maskiner afspejler bylandskabet og er specielt udviklet til små køkkener. Det industrielle, elegante design er samtidig tilpasset det stil- og kvalitetsbevidste bymenneske, der ifølge bolig- og livsstilsekspert John Zoffmann bruger hjemmet som både udstillingsvindue og café.

For første gang i historien bor over halvdelen af verdens befolkning i byer, og den hektiske, pulserende og kreative livsstil udgør en stadig større del af bymenneskets identitet. Det viser en ny analyse af de tendenser, der former og påvirker bylivet, som det internationale Trend Büro har udarbejdet for producenten af espressobaseret luksuskaffe og kaffemaskiner, Nespresso. I Danmark er tendensen særligt udtalt. Her bor over 86 % af befolkningen i byområder, og ikke mindre end hver femte dansker har slået sig ned i hovedstadsområdet.

Inspireret af urbaniseringen lancerer Nespresso nu CitiZ, den første serie bestående af tre strømlinede maskiner med arkitektoniske former til de travle og kvalitetsbevidste byboere. Ved hjælp af industrielle materialer har Nespresso skabt et enkelt og professionelt design med kant, der symboliserer den kraftfulde, kompakte og rå by. Samtidig får de elegante finisher og farver maskinerne til at minde om bygningslandemærker eller klassiske biler. CitiZ seriens retro og hightech stil er indbegrebet af urban æstetik, og farvekombinationen af cremehvid, sort, grå og dramatisk rød afspejler tidens bylandskab. (mere…)

Published in: on 15. november 2009 at 2:00 pm  Skriv en kommentar  

Luksuskaffe trodser krisen

Finanskrisen har sat en effektiv kæp i hjulet på danskernes dyre vaner. Efter en tredobling af luksusforbruget i det sidste årti, er producenter af luksusvarer kommet på glatis. Men den gode kaffe overlever krisen, mener livsstilsekspert Mads Christensen. Se hvordan du også kan være Recession Chik og skabe den ultimative caféstemning derhjemme.

Antallet af cafébesøg daler i takt med, at den finansielle krise tager til. I sidste kvartal af 2008 gik 14 % færre danskere en tur på café. Det viser en ny undersøgelse af danskernes forbrugsvaner under finanskrisen fra analyseinstituttet The Nielsen Company. Hele 85 % af de adspurgte danskere føler sig påvirket af finanskrisen, og aktieanalytikere forudser et globalt fald i salget af luksusvarer. Men trods dystre udsigter for feinschmecker-produkter, er den gode kop kaffe kommet for at blive:

”Kaffe er et spændende produkt, der befinder sig i krydsfeltet mellem luksus og discount”, siger livsstilseksperten Mads Christensen; ”Kaffe er jo egentlig et hverdagsprodukt, men det har udviklet sig til at være noget, vi ikke vil spare på — ligesom eksempelvis olivenolie og gode oste. Når det handler om kaffe, er vi ikke villige til at gå på kompromis med kvaliteten. Det skal være god kaffe, og salget af god kaffe og espressomaskiner vil ikke falde, selvom det er krisetider”. (mere…)

Published in: on 11. november 2009 at 2:09 pm  Skriv en kommentar